Studiet – ekstra grej du bør overveje

Bekymringsløs vokal

mic-ophaengDet er rigtig fint hvis du har investeret i en ordentlig mikrofon til fx vokaler. Måske det ikke helt er gået som præsten har prædiket? Du kan have problemer med pop’s eller bumps eller fx refleksioner i rummet. Meget kan klares med hjemmelavede ting, men man bliver hurtigt træt af at skulle placere sit mikrofonstativ på en skumgummimadras, eller endnu værre at beklæde rummet med æggebakker. Det sidste var populært for en menneskealder siden, men den eneste virkning var at alle æggene gav kolesterolforgiftning hvis bakker skulle tømmes i en fart. I dag kan du komme langt for små penge.

popfilter dobbeltStart med at isolere din mikrofon med et ophæng. De er typisk lavet af plastic og ophængt i en række elastikker og kan købes fra under 100,- kr. Du slipper nemt for en masse vibrationer der kan forplante sig via dit mikrofonstativ – det være sig tramp i gulvet, bump udefra etc.

Når du alligevel er ved at investere i et vokalsetup kan du i samme omgang investere i et popfilter, der kan spare dig mange grå hår i længden. De fås i mange udgaver fra omkring 150,- kr, men overvej et dobbelt, der koster fra 200,- kr. en lille investering i forhold til den ydelse du får.

mic dæmper flexiHar du brug for endnu mere dæmpning, bliver den lidt mere langhåret, da der muligvis er tale om et grundlæggende akustisk problem i dit lokale. Hvis du er den eksperimenterende type, kan det være du kan klare dig med akustiske dæmpere placeret på strategisk vigtige steder. Tunge tæpper på gulv og vægge kan give en god effekt, men der er også mulighed for at sætte egentligt dæmpemateriale op der er udviklet til formålet. Typisk er det refleksioner fra parallelle flader der kan gøres noget ved – ved at klistre skummet op på disse – og du vil ofte få en dramatisk forbedring med enkle midler. Hvis du har meget bas i områder af rummet kan denne dæmpes med en basfælde. Inden du går i gang med akustikdæmping i større stil kan du starte med en ”lokal” dæmper til din mikrofon. Det er en akustikdæmper der indeslutter din mikrofon og isolerer de refleksioner der måtte komme udefra. Pris fra omkring 500,- kr.

diffraktionsskum

Specialmikrofoner

shure stortrommemicDet er ikke noget tilfælde at der findes mange stortrommemikrofoner på markedet. En stortromme går langt ned i frekvens og har et attack der er karakteristisk for dette instrument. En vokalmikrofon kan ikke nødvendigvis leve op til disse krav, da den ruller af i bunden og prioriterer opløsning over transientformåen. Har du behov for indspille fx violiner eller guitarer, er der masser af gode muligheder for specialmikrofoner, så det er bare at gå på jagt.

Mixer eller ej?

behringer mixerDet kommer lidt an på dine behov. Skal du køre med mange indgange på en gang, er det selvfølgelig en rigtig god idé. Sådan lidt firkantet findes der to typer i dag, og det handler ikke om antallet af knapper. Den gode gamle analoge mixer er den der er udviklet gennem flere årtier. Prisen følger ofte kvaliteten af mikrofonindgangene og antallet af disse. Til studiebrug og til samspil med en computer bør du overveje en digital mixer, der kan ”spille samme med” dit indspilningssoftware og automatisere en masse af de handlinger du har brug for og desuden give mulighed for at have nogle fysiske knapper at pille ved. presonus mixerEn digitalmixer har indbygget lydkort og for det meste en masse gode effekter du kan bruge i en håndevending. Du skal selvfølgelig sørge for at den kan spille sammen med din computer og den software du benytter, men din musikforretning kan sikkert rådgive dig. Priserne starter under 10.000,- kr for mindre mixere med 16 kanaler, hvilket ofte er nok, og er så jævnt stigende.

Ekstra effekter?

I de prisklasser vi befinder os i her vil det normalt være overkill at købe dyrere effektenheder. Det du har brug for er enten indbygget i din mixer eller er tilgængelig via din indspilningssoftware, hvor der sandsynligvis er et kæmpe udbud af plug-ins til rimelige penge. Det du måske kunne overveje hvis pengepungen er for stor, kunne være en masterprocessor der kan anvendes i sidste ende når du kører live, men det vil næppe være tilfældet. Hellere bruge pengene på akustikoptimering og gode mikrofoner. En god finalizer kan sagtens løbe op i 5-10.000 tusinde kroner og er det nødvendigt til dit brug?

TC finalizer

Kommentarer

Du kan kommentere her

%d bloggers like this: