At dø for musikken

Webwalkeren er lidt død i det

At dø for musikken må være ultimativt positivt, lige meget hvilken genre eller hvilken tidsalder du befinder dig i. Jimi Hendrix, Janis Joplin og en del andre spiste lidt for mange vitaminpiller til morgenmad, men det er ikke dem det skal handle om, da der er mange andre historier end den slags stoffer der er spændende.

Dave Swarbrick har været død flere gange

Dave SwarbrickViolinist, sanger, sangskriver, bl.a. kendt fra Fairport Convention og Whippersnapper er blevet erklæret død to gange i medierne. Den ene gang, i 1999 hvor han blev erklæret død i Daily Telegraph, gik der flere dage inden dementierne kom ud. Flere af musikervennerne nåede endda at arrangere støttekoncerter for familien etc. Pengene gik i stedet til Swarb hvis økonomi for det meste har været i dårlig forfatning – han spiller meget bedre end han holder på sine optjente midler.
Swarbs LazarusDave Swarbrick lever godt i dag og optræder konstant verden over, dog af og til med rullestol og iltapparat. Hans stemme er desværre ikke god mere, men violinspillet fejler ikke noget, på trods af at han også har tinitus og går med høreapparet. Swarb har bl.a. fået nye lunger (tidligere storryger) og en del ny koner, så måske han ikke har passet alt for godt på sig selv. Men han er altså ikke død endnu og musikken lever. Dave er i dag 74 år. Uden humor er han heller ikke: da han vendte tilbage efter en af sine sygdomme dannede han gruppen ”Swarbs Lazarus”. Nedenfor ser du Swarb og Richard Thompson fra 2014 – og den gamle er her i fremragende form uden diverse hjælpemidler. Måske det var klogt af ham at smide smøgerne 😉

Warren Zevon forudså sin egen død

Warren Zevon… han var idolernes idol og en særdeles spændende sangskriver og musiker. Hans udgivelser er nærmest overbefolkede af musikerkollegerne lige fra Bob Dylan over Neil Young til Bruce Springsteen. Warren Zevon døde af kræft som 56-årig i 2003 – en sygdom han ikke ville have behandlet – men som han talte åbent om, bl.a i en hel times udgave af David Letterman kun med Warren.

Hans sidste epos var ”The Wind” der nåede at udkomme 2 uger før han døde. Allerede i 2000 udkom ”Life’ll Kill Ya” der mere end forudsiger hans skæbne – den handler stort set kun om død. Det stærkeste nummer er dog efter min mening ”Back in the High Life Again”, en Steve Winwood klassiker der fik en hel anden end en normal behandling, 100% sarkastisk og rørende.

Jean-Babtiske Lully døde af en arbejdsskade

Jean-Baptiste_Lully_Nicolas_MignardLully var en italiensk-fransk komponist fra 1600-tallet. Han betragtes som skaberen af den franske barok. Lully komponerede, men i datiden var han også kendt som instrumentalist og balletdanser samt for sit samarbejde med Molière. Hans arbejdsgiver var den franske Louis XIV så der manglede ikke noget.

I Lullys levetid var det at være dirigent ikke det samme som i dag. Datidens ”direktion2 bestod ofte af en kapelmester der med en stor stav bankede takten i scenegulvet for at musikerne kunne holde sammen på den måde. Den har sikkert fået en ordentlig en på sinkadusen hvis musikerne ikke lige teede sig efter hofkomponistens forgodtbefindende. Men det blev Lully’s skæbne. Han ramte sig selv i foden under en koncert og da man dengang ikke var så meget for at desinficere osv gik der koldbrand i benet. Lægerne anbefale amputation, men da Lully ville ikke miste evnen til at danse, døde han af sin infektion.

Marc Bolan døde i en Mini

Marc BolanHusker du T-Rex? Det var Marc Bolans projekt – en af glamrockens helt store. I datiden var Marc Bolan nok mærkelig, men ikke mere mærkelig end at han havde en stor stjerne på hitfirmamentet – han er absolut ikke glemt i dag. Han led meget af frygt for at død en tidlig død og have fx ikke selv kørekort selv om han ejede en del biler – stjernerne den gang skulle jo eje mindst en Rolls-Royce.
Men det blev ikke hans skæbne. På vej hjem fra en pub i en Morris Mini, ført af konen/kæresten kørte de ind i en metalstolpe og Marc døde en meget pludselig død.

Og nu til noget helt andet – plagiater

plagiarismEn masse hits er blevet meget lavet under meget kraftig inspiration af andres arbejde. George Harrison måtte betale for ”My Sweet Lord” og ligeledes kunne Prince få penge fra Phil Collins for ”Susudio”. Kim Larsen har nok været lidt smartere med ”Langebro” der er beskrevet som en ”trad arr” selv om det er en meget tæt version af Martin Carthy’s ”Geordie”. Martin Carthy har også leveret Paul Simons udgave af ”Scarborough Fair” uden af få en klejne for det.

Fænomenet eksister stadig inden for den akademiske verden, hvor det at plagiere er en daglig foreteelse inde for fx opgaveskrivning. Magasinet Fuse har her lavet en liste over mange kendte plagiater  der inkluderer bl.a. The Beatles, der også har ladet sig inspirere kraftigt.

one directionIngen stikker dog ”One Direction” der har op til flere sager på halsen for kraftigt genbrug, eller såkaldt inspiration for viderekommende.

Vil du have mere inspiration til have andre har ”lånt” kan du følge denne laaange liste på YouTube – du kender sikkert en masse af sangene – og det første eksempel er lånt fra afdøde Warren Zevon.

 

 

Kommentarer

Du kan kommentere her

%d bloggers like this: