Webwalkeren als internetspaziergänger

Webwalkeren kigger på open source musik

Open Source MusicBesøg siden her. Dette projekt stiller gratis klassisk musik og noder til rådighed under open source licenser, hvilket i almindelig vil sige at du må benytte det til undervisning. Arkivet er ret omfattende og kvaliteten ser udmærket ud. Den indspillede musik kan du lytte til online, mens du skal registrere dig hvis du vil hente musikken. Det sidste er også gratis. Eller som de selv skriver: “. We aim to record or obtain recordings that have no copyrights so that our visitors may listen, re-use, or in any way enjoy music. Put simply, our mission is to set music free.”

Fun with folk

Fun with fok

Fun with folk er en engelsk hjemmeside udgivet af “The English Folk Song and Dance Society” målrettet på udbredelse af traditionelle folkesange fra England. Stedet er selvfølgelig fyldt med eksempler, både med tekst og lyd, men det spændende er at der i mange tilfælde er tilført animationer – her er mange der er rigtig gode – og noter til læreren. Det er noget af det der skal til for at for at gøre dette sted eksemplarisk, også for danske undervisere. Snak med klassens engelsklærer der sikkert gerne vil deltage i et samarbejde!

Syng dig glad

Syng dig glad

Dette er et initiativ fra den kongelige danske dampradio under /skole. Kig nærmere her. Her er mest materiale for læreren men også lidt til jeres elever om det allervigtigste i musikundervisningen: at synge! Der ligger indspilninger af alle sange til “Ringe i vandet”, indspillet af DRʼs juniorkor samt en masse inspiration til stemmetræning og alternativ brug af stemmen. Det er selvfølgelig fint for de der vil synge i traditionelt kor, hvad der burde være påbudt alle, men også eksempler på strubesang, råbekor, arktisk strubesang etc. Kom bare i gang!

Annika Aakjær

annika aakjærDette er ikke udelukkende “Al magt til de rødhårede”, men en ung dansk kunstner der bl.a. promoverer sig med denne hjemmeside. Siden er umiddelbart utroligt “lækker”, men da der samtidig er rigeligt med indhold, er dette et plus. Når du lander på siden kan du hygge dig med musikken hvis du klikker på transistorradien nederst tv. Annikas tekster er præget af god gammeldags ironi blandet med en god portion humor.

Seebach African version

Jeg ved godt at dette er en lidt meget  ældre nyhed, men det gør den ikke mindre morsom. Dalatu giver os her en fantastisk version af et af tidens pophits. Han er ikke så god til at udtale “ø” og “y”, men øver sig i det mindste. Det har dog konsekvenser når han synger “kan du høre mig… ;). Jeg har tænkt den tanke at det er en såkaldt neural reklame, som vi har set flere af på det sidste – men det gør det ikke mindre “huggeligt” at se.

Kommentarer

Du kan kommentere her

%d bloggers like this: