Grim musik og lidt undervisning

Truly Awful Music

Denne side indeholder links til det den hedderTruly Awful Music. Jeg ved godt at Justin Bieber for nogle er svaret på den største popstjerne der er landet på denne planet og at han er dejlig, lækker og synger fantastisk godt. Hvad hjælper det når han viser sit sande jeg? Hvis du kan holde det ud, så lyt til de julesange han ”fremfører” på denne blog. Så hellere julemanden klædt ud som Coca-cola reklame der siger ho-ho mens han tæmmer sit rensdyr. Bieber er ren plastic. Bloggen indeholder flere eksempler på hvad man kan spille hvis ens gæster fx skal gå!

Joanna’s Music Blog

joannas blogJoanna er musiklærer og deler sine ting på sin private blog lige her. Hvis du laver noget lignende, så send en mail! Ellers kan du bruge musiklærerkonferencen på SkoleKom.

Joanna er meget begejstret for sin iPad og har brugt timer på at udforske både den, og de apps og muligheder denne giver.

Hun er heller ikke bange for at give sin mening til kende omkring de muligheder den ny teknologi giver, både som personligt værktøj, men også i en pædagogisk/didaktisk sammenhæng.

iPad Music education Project

iPad Music education ProjectLige nu er det mest i den engelsksprogede del af verden man kan finde folk der deler deres erfaringer som på bloggen her. Endnu en liste der er meget opremsende, omend også inspirerende, og ikke særligt pædagogisk og didaktiserende – såden sidste del må du selv tage vare på. Kig også på sidens blogroll hvor der er en del gode links ud i nettets afkroge.

MusikZonen

musikzonenMusikzonen er en landsdækkende netværksorganisation nedsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen og skabt af den danske musikbranche. Der er en del interessante artikler hvis du kigger under punktet musikkens anvendelsesområder, bl.a. en del der kan relateres direkte til grundskolernes (manglende timer til) musikundervisning. God læsning hvis du vil have andre synsvinkler end de, du som lærer, er vant til at læse i dagligdagen.

SkoleJura ABC, ophavsretten igen, igen

SkoleJura er en lille oversigt over det du bør vide hvis du arbejder med at sprede glade musikalske budskaber. Der er (desværre) ikke så meget nyt under solen, men oversigten er god hvad enten du vil have dårlig samvittighed eller pudse din glorie. Læs under alle omstændigheder de 8 korte bud der er forrest på stedet. Hvis du er i tvivl er det endda muligt at sende spørgsmål ind – se nederst på siden.

Kommentarer

Du kan kommentere her

%d bloggers like this: