Abbey Road igen igen

Abbey Road igen igen

Bag denne URLAbbey Road ligger en samling af pladecovers der alle er inspireret af Beatles Abbey Road. Jeg er ret sikker på at der er langt flere end her hvis du virkelig bruger tid på at lede. Hvis du, som jeg, ikke kan lade være med at studere billederne, er der fx detaljen med den hvide folkevogn ovre tv. Den er faktisk med på utroligt mange af omslagene, så der er nogle der har være grundige.

Liebesliedgenerator

LiebesliedgeneratorEn lidt “skør” tysker har lavet dette lille websted hvor du kan få lavet din helt egen version af en kærlighedssang på det sprog du ønsker. De fleste af Europas hovedsprog er med, også gebrokkent dansk, plus diverse rariteter fra hele verden og til et par kunstsprog som esperanto og klingon. Det er ret sjovt at blande sin egen sang og det er blot at gå i gang. Bodo Wartke beder på hovedsiden om hjælp med flere sprog, så hvis du er god til Bornholmsk eller sønderjysk kan du kontakte Bodo. Han har allerede en rigsdansk version som du så kan vurdere hans evner ud fra.

Synger du falsk? Så bliv popsanger!

gsnap-tunerDet er nok mere eller mindre kendt at et studie og en computer kan gøre underværker med sangere der måske er mindre koncentrerede, har en mindre stabil stemme eller blot synger almindeligt falsk som de fleste deltagere i fx x-faktor. Nu er der ikke så meget at være flov over mere for der er en kur! Lyt til eksemplerne på det andet link hvor Brødrene Olsens stjerneskud desværre mangler og hør mirakler fra studiet. Prøv derefter at installere softwaren Gsnap (gratis) og bliv et mirakel selv. Aldrig mere skal du synge du falsk, og du kommer endda til at lyde lige så syntetisk som Britney Spears!

The Hype Machine

The HypemachineSynes du at du har en underlig musiksmag I forhold til andre eller vil du blot dele din begejstring for Peter, Paul and Mary? Så skal du måske kigge forbi The Hype Machine, der er en tjeneste for deling af den slags oplevelser. Der er ingen på mit arbejde der fx lytter særlig meget til Metronomy da det er meget underligt og for de fleste ikke swinger en høstblomst, men herinde er der mange der kan lide deres musik og skriver om det. Selv Eilart Pilarm elskere kan finde venner herinde, og det siger ikke så lidt!

Guitarlektioner, tips og tricks

ultimate guitarDette sted har masser af videoer der viser hvordan du tæmmer din guitar eller bas. Det meste (og det er meget) er gratis og meget amerikansk, men det kan du bare vælge se igennem fingre med. Stedet fungerer ganske glimrende. Så her kan du få tips til alt hvad du ønsker, lige meget om du vil lære at spille Ska, eller blot lære at bruge tabulaturer. Der er op imod 2000 videoer på nuværende tidspunkt.

Electric stimulus to face

Dette her er bare mærkeligt, meget mærkeligt. En japansk kunstner har lavet musik i elektronicagenren, der også er populær i lille DK. Men ud over det har han koblet en række sensorer sammen med musikken og placeret sensorerne på sine venners ansigter. Ud over at det er sjovt at se og høre er det interessant at der måske er perspektiver i dette. Forestil dig fx en Pia Kærsgaard tale hvor du bliver tvunget til at smile, eller Richard Ragnwald hvor du uforvarende ser ud til at nyde musikken!

Kommentarer

Du kan kommentere her

%d bloggers like this: