Webwalkeren leder efter hjælp

De fleste bruger sikkert YouTube til at finde instruktioner omkring et eller andet problem der skal løses hurtigt. Det kan ofte være udmærket, men i mange tilfælde forvirrende og i svingende kvalitet.

Du kan vælge at ty til steder der direkte samler, udvælger og kategoriserer de instruktioner eller tips du har brug for. Atter er det udenlandske steder du kan finde mest på. Dog skal du ikke glemme SkoleKom hvor du kan finde meget godt stof og megen god hjælp, hvis du spørger de rigtige steder. Her er der dog overvægt inden for det didaktiske område.

Organiseret inspiration

Tutsplus på http://music.tutsplus.com har en hel afdeling der er dedikeret til musik og audio og det er alt lige fra hvordan du indspiller en akustisk guitar til at hente inspiration til at skrive ny musik. Stedet er ret logisk opbygget, så hvis du bare mangler ideer eller er nysgerrig, er det også fint blot at kigge rundt i for ta se om der skulle komme noget ”uventet”. Tutsplus er drevet af det Australske firma Envato der sælger en del materiale til bl.a. webudviklere.

sonic academySkal du have snuden lidt dybere i specikke programmer kan du ty til http://www.sonicacademy.com/, hvor der er mængder af kurser, også mere avancerede. Du skal dog regne med en del reklameflimmer (fair nok) og også at have kreditkortet frem hvis du skal ned i de mere tekniknørdede dele.

http://us.pointblankonline.net/ er et mere blandet sted, hvor du ud over tutorials også kan finde en del gratis resurcer i form af loops/lyde, podcasts og hvad ved jeg. Har du brug dybdegående kurser i musikproduktion, hvad du nok ikke kan finde på den lokale UC, er der en del kvalificerede bud her – så det er bare at komme i gang med at finde inspiration.

Generel inspiration

point blankDer er mange der blogger og de fleste, velmenende, løber tør for inspiration efter et par måneder. Det er ikke altid let at holde gryden i kog, og ikke særligt befordrende for antallet af besøgende.
Men heldigvis er der gode eksempler, der er værd at følge. Paul Shimmons kører denne blog http://ipadmusiced.wordpress.com/ om musik og teknologi i undervisningen og deler jævnt ud af sine erfaringer. Han fokuserer for tiden meget på det teknologiske, men det er lidt op og ned efter hvad han har gang i. Jeg har gennem længere tid abonneret på bloggen og vil anbefale den interesserede at gøre det samme.

ipad and techEr du mere bredt interesseret kan du følgemidnight musichttp://www.midnightmusic.com.au/ der køres af Katie Wardrobe – endnu en australier. Hun lokker endda med en gratis e-bog hvis du tegner et abonnement på hendes
sider. Katie er god hvis du vil have et bredt overblik over hvad der rører sig inden for området, specielt omkring brug af iPads. Hun er sikkert også ligeglad med Pisaundersøgelserne, da hun bruger teknologien i en kreativ sammenhæng der ikke er så nem at måle og vurdere på traditionel vis.

Kommentarer

Du kan kommentere her

%d bloggers like this: