Til den ultimative selfie

roede grip 2Man kan få dimser til stort set alt. Jeg render fx rundt med et armbånd der måler min søvn, mine skridt, den distance jeg tilbagelægger etc. Jeg kan endda få en vægt der kan sende data videre til min personlige log, så jeg kan se om rødvin feder – det ved jeg så godt det gør, og kan så vælge at forbruge meget mindre, men af bedre kvalitet. Jeg har endnu ikke fået så meget selfieudstyr, bortset fra at jeg kan styre mine kameraer med min iPhone.
Det kræver dog så meget strøm at jeg skal have en generator med for at fodre de forbundne dimser hele tiden. Så der er ideen gået lidt fløjten. Men når vi nu skal lave kvalitetsoptagelser, er det et must med noget ordentligt udstyr. Det har Røde lavet. Her får du et grip med 3 forsatslinser (tele, fiskeøje og vidvinkel) og mulighed for at sætte det hele på et kamera eller stativ plus mulighed for at montere stereomikrofon. Sættet, uden mikrofon, koster omkring 500,- kr. Hvilket ikke er en bondegård. Jeg tror endvidere at det er stærkt motiverende at have noget ordentlig udstyr, så det kan være en god investering hvis du og dine elever arbejder med musik og video. En video om RØDE RGI4 Grip+ 
kan ses her. Den mikrofon du ser koster dog ekstra. Noget over de 1000,- kr, hvilket dog ikke virker afskrækkende. Røde har flere andre dimser til pladefolket, mange af høj kvalitet.

Kommentarer

Du kan kommentere her

%d bloggers like this: